Hej Lone Ih hvor er den god din bog🤎🧡💛🙏🍁🍂 kan næsten ikke lægge den fra mig. Det er som at åbne en pose slik, svært at stoppe🥰 Kh. Kirsten

Kære Lone. Jeg har lige læst din bog og vil gerne takke dig for denne smukke indføring i den spirituelle verden. Jeg har virkelig nydt den. Den er godt skrevet på en naturlig måde, som gør den let at tage ind. Og så er den super spændende med en god fortælling. Og smukt og lækkert med rosenduft i bogen. Tak også for den smukke fjer forrest i bogen. Hvad mon det er for en fjer? Jeg kender en hel del til den spirituelle verden og udgav selv en bog i 2021. Den hed “Levendegjort- erkendelser og forståelser ind i opvågning” fra forlaget mellemgaard. Desuden har jeg en Facebook side der hedder Hjertetsstemme, hvor jeg deler mine inspirationer og læringer fra hjertet. 

Men først og fremmest tak for en skøn oplevelse gennem din bog.

Venlig hilsen 

Aisha Marie Nielsen

Bogen, du ikke kan undvære, hvis du vil inspireres om uglekraft og gudinden Hekate!

Denne spirituelle roman følger Sofia fra ung gymnasiepige til præstinde for gudinden Hekate. Sofia finder en særlig energi fra fuldmånen i en udesidning, hvor hun også møder sit kraftdyr uglen, der følger hende hele livet.

Butikken Magick og dens ejer Ernst bliver omdrejningspunktet i Sofias liv. Hendes op- og nedture i livet bliver krydret med oplevelser fra tidligere liv med relation til dette liv.

Mødet med gudinden Hekate bliver vævet ind i hendes udviklingsvej. Sofia har i tidligere liv været præstinde for Hekate, og derfor har de denne særlige forbindelse, som Sofia oplever særdeles kraftfuldt.

Sofia skaber sammen med sin indianske familie en styrke, kraft og sammenhold gennem udfordringer, hvor hun undervejs får dyb visdom med sig. Præstindens vej er fyldt med modgang, overgreb, racisme og vanskelige situationer, hvor hun bliver prøvet igen og igen for at bevise, om hun er værdig til at få sin højt ønskede evne til at kunne se ind i fremtiden.
Læs første kapitel her
Bestil bogen her

Bogen fås i hardback og er på 421 sider. Den koster 320 kr. Gratis fragt i 2023. Den kan også købes direkte på forlaget: Forlaget Golden Eagle, Ibjergvej 12, 5792 Årslev. Aftal besøg på 30297902.